Dine pårørende

Dine pårørende er meget velkomne til at besøge dig under din indlæggelse, og de kan efter aftale med din kontaktperson deltage i dit behandlingsprogram.

Vi opfordrer dig til at inddrage dine pårørende som partner i rehabiliteringen efter aftale med dig. Det er vores erfaring, at det har stor betydning for den opbakning og forståelse dine pårørende kan give dig, at de også har hørt, set eller deltaget i dele af din indlæggelse.

Aftal med dine pårørende om, hvor meget de skal inddrages

Nogle patienter ønsker at koncentrere sig om sig selv og den behandling, de er i gang med.

Andre vil gerne inddrage deres pårørende mest muligt og ønsker at kunne dele og drøfte deres oplevelser, mens de er indlagt. Nogle patienter oplever, at der undervejs opstår et behov for at være alene for en stund. Det er vigtigt, at du sammen med dine pårørende finder en løsning, som er god for Jer, og at I er lydhøre over for hinandens ønsker i forbindelse med din indlæggelse.

Aftal eventuelle måltider og overnatning

Dine pårørende har også mulighed for – mod betaling - at spise med eller overnatte efter aftale. Måltider og overnatninger skal blot bestilles i forvejen og gerne så snart, I har besluttet Jer for, hvilke måltider og nætter, det drejer sig om. Pårørende kan overnatte på vores gæsteværelser, hvor vi tilbyder overnatning i op til tre nætter ad gangen.

Kontakt os venligst, hvis du ønsker at bestille overnatninger eller måltider.

Senest opdateret: d. 12 juli 2016