En helt ny Helle

Dagen efter at Helle kom hjem fra sit livs første ophold på et sclerosehospital fejrede hun sin 50 års fødselsdag ved en damefrokost med 38 gæster.

Af Lotte Skou Hansen, journalist

Her rejste hun sig op, bød velkommen og fortalte om, hvordan hun følte, at hun var kommet hjem fra Sclerosehospitalet som en helt ny person.

”Det gav en vild respons. Der var utroligt mange, der efterfølgende kom hen og sagde, at det kunne de sagtens mærke, både på hvordan jeg så ud, og på hvordan jeg opførte mig. Jeg var en helt ny Helle, var der flere, der sagde. Og sådan føler jeg mig også. Det ophold har virkelig givet noget!”

Kognitive problemer fyldte i hverdagen

Helle tog af sted til Sclerosehospitalet, fordi de kognitive problemer, hun oplever som følge af sin sclerose, blev mere og mere dominerende i hverdagen.

”Jeg kunne for eksempel gå ud af et rum og først længe efter opdage, at jeg havde ladet vandet løbe. Og så blev jeg voldsomt forskrækket, når den slags skete for mig. Jeg kunne simpelthen ikke huske de mest basale ting, jeg havde intet overskud mere, jeg følte ikke, at jeg kunne klare mit liv, og det gjorde mig meget bange, frustreret og vred,” fortæller Helle, som har haft sclerose siden 2009.

Konkrete værktøjer med hjem

Forglemmelserne og problemerne med at koncentrere sig påvirkede også Helles arbejdsliv. Hun er ansat i fleksjob i en sparekasse, og heldigvis var de ting, hun lærte på Sclerosehospitalet, lige til tage med hjem og på arbejde.

”Først og fremmest har jeg lært at planlægge, prioritere og erkende. Erkende, at jeg ikke kan det, som jeg kunne engang. Det er svært, når man er vant til at køre i 6. gear og altid gå forrest. Jeg hader at sige: ”Det kan jeg ikke.” Men det har opholdet på Sclerosehospitalet givet mig en accept af.”

Samtidig har Helle også fået nogle konkrete værktøjer med sig hjem fra sit ophold.

”Jeg har fx lært at lave uge- og månedsprogrammer. Det giver mig et overblik på mit arbejde over de ting, der sker hver måned. Der er altid noget, der skal arkiveres hver den første i en måned og en bestemt fax, der skal sendes hver tirsdag. Nu behøver jeg ikke længere frygte at glemme den slags, fordi jeg har lært de her planlægningsredskaber,” forklarer Helle.

Hold bare pauser

En konkret øvelse på hospitalet gav Helle en fornyet erkendelse af, hvorfor pauser i hverdagen ikke er af det onde.

”Vi fik udleveret et ark med lange linjer med tal og skulle markere, hver gang 1 og 4 stod ved siden af hinanden. Bagefter var det tydeligt at se, at den første tredjedel af testen kørte fejlfrit for mit vedkommende, men så kom der flere og flere fejl – til sidst i testen var det helt galt.”

Den øvelse var virkelig en øjenåbner for Helle, fordi den gav hende et meget konkret bevis for, hvor betydningsfulde pauser er for hende.
”Det var jo så tydeligt, at det ville have givet færre fejl at holde en pause i stedet for bare at køre videre, for det er min koncentration simpelthen ikke til mere. Og så har jeg fået en erkendelse af, at det er tilladt at gå hen og lægge sig. ’Det har jeg lært på Sclerosehospitalet, at jeg skal – og det hjælper!’, kan jeg sige nu,” fortæller hun.

Opholdet holder måske Helle længere på arbejde

Helle er ikke i tvivl om, at de ting, hun har lært på opholdet, er gode både for hende selv, hendes mand og andre i omgivelserne – og for hendes arbejdsplads.

”Jeg tror helt klart, at de ting, jeg har lært, vil kunne være medvirkende til, at jeg kan blive ved længere på mit arbejde.”

 

Senest opdateret: d. 12 marts 2014